Emil Ström

Emil Kaare Strøm

Regulatory Affairs Associate II

År med Teva:

Snart 3 år

Fortæl os dit jobansvar eller hvad en typisk dag hos Teva indebærer for dig.

I mit job er jeg med til at vedligeholde registreringerne for Tevas lægemidler i Danmark, Norge og Island. Dette indebærer alt fra fornyelse af markedsføringstilladelser, opdatering af pakningsmateriale og indlægssedler til afregistreringer og kommunikation med lokale lægemiddelmyndigheder – kort sagt alt indenfor regulatorisk life cycle management.

Hvem eller hvad har haft den største indflydelse på din karriere hos Teva? Hvad lærte du af denne person eller begivenhed?

Min tidligere kollega Nanna Bøgelund har under det meste af min tid hos Teva, været den perfekte sparingsmakker og har endvidere lært mig en helt masse om regulatorisk arbejde. Jeg vil dog også gerne fremhæve hele den ånd vi har i det regulatoriske team – her er en særlig blanding af kammeratskab, humor, teamwork og faglig sparing.

Hvad er de karakteristika (personlige og / eller faglige), som du mener, er nødvendige for at lykkes hos Teva?

Jeg mener at egenskaber som omstillingsparathed, teamwork, at kunne arbejde systematisk og en evne til at have mange bolde i luften på samme tid, uden at miste overblikket, er essentielle i mit arbejde hos Teva. 

Hvilket resultat(er) er du mest stolt af i løbet af din karriere hos Teva?

Jeg er mest stolt over at have været med til at få indført det nye Teva design på pakningsmaterialet.

Dette projekt var en langstrakt affære, som inkluderede samarbejde på tværs af faggrupper, landegrænser og kommunikation med lægemiddelmyndigheder i alle skandinaviske lande.

Hvordan føler du, at dit arbejde gør en forskel (hos Teva eller uden for Teva)?

Mit arbejde er med til at vedligeholde markedsføringstilladelser og produktinformation, og derved bidrager det til at opretholde kvaliteten og sikkerheden af vores produkter.

For mig er Teva:

En dynamisk arbejdsplads, hvor der ikke er langt imellem de forskellige faggrupper/teams – dette skaber et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor kreativitet er i centrum foruden et godt sammenhold på tværs af kontoret.

Mit personlige motto er:

”We are in this together”

Når jeg ikke arbejder, kan jeg godt lide at:

Træning – særligt i form af atletik

Jagt og fiskeri

Vinterbadning

Familie og venner

Del denne side: